Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra april, 2019

Noter og tanker til første vejledning

Kontekst og læringsteoretisk problemstilling Jeg underviser på det studieforberedende år på EUX merkantil for voksne. Som en del af vores skoles undervisningsprincip, skal eleverne gennem året have flere digitale dage, dvs. dage hvor de sidder hjemme og arbejder med digitale forløb, der enten er en del af et større forløb (altså som et blended forløb) eller forløb, der står alene. I forbindelse med disse digitaliserede forløb oplever jeg stor forskel på, hvordan eleverne modtager dem. Nogle elever oplever forløbet som lærerigt og tilpas udfordrende, mens andre elever er frustrerede over, at det er for svært og krævende for dem. Elevernes forudsætninger for at lære er altså forskellige og jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan jeg kan tage højde for dette ved at udnytte de muligheder for differentiering, der findes i vores platform Moodle. [De nye teknologier, som vi bliver bedt om at anvende giver nogle fordele, men også udfordringer, fx at jeg som underviser ikke er der til at rå

Kahoot som evalueringsværktøj

Jeg har lavet en Kahoot om oplysningstiden, som skal fungere som evalueringsværktøj. Oprindeligt var quizzen formet som et Jeopardyspil, hvor eleverne opdeltes i to store hold. Fordelen ved Kahoot er, at man bibevarer det sociale aspekt ved quizzen, samtidig med at alle elever aktiveres, ikke kun dem der "tør" sige noget på klassen. Jeg har fundet ud af at nogle af spørgsmålene er for tvetydige - og dermed lægger spørgsmålene op til flere svarmuligheder, hvilket kan virke forvirrende. Disse skal jeg altså rette til.

Anvendelse af QR-koder i undervisningen

Jeg har i dag leget lidt med QR-koder. Jeg tænker, det kunne være i forbindelse med et repetitionsforløb, fx hvor eleverne skal repetere de litteraturhistoriske perioder. Eleverne kunne inddeles i grupper og selve repetitionen kunne have præg af en skattejagt. Fx kunne der være en QR-kode med en video af mig, der stiller et spørgsmål eller viser et billede. Eller jeg kunne fx placere en QR-kode på et træ med et spørgsmål om forskellen på opfattelsen af natur i det moderne gennembrud og romantikken. Tanken er, at det kan virke motiverende for eleverne at repetitionen fungerer som en skattejagt + konkurrence. Her har jeg indlejret en video om romantikken som et forsøg på at anvende QR-koder. Dog mener jeg, at det primært giver mening, i de tilfælde hvor man rykker undervisningen ud af klasselokalet - eller i det mindste laver poster. Og her har jeg prøvet at indsætte en placering på et kort: