Noter og tanker til anden vejledning

Her er mine foreløbige tanker - det, som jeg mener er relevant for at forstå min problemstilling. Du kan evt. også bare læse det, jeg har markeret med rødt, som er mine spørgsmål til vejledningen.

Kontekst og læringsteoretisk problemstilling (samme som sidst)

Jeg underviser på det studieforberedende år på EUX merkantil for voksne. Som en del af vores skoles digitaliseringsprincip, skal eleverne gennem året have flere digitale dage, dvs. dage hvor de sidder hjemme og arbejder med digitale forløb, der enten er en del af et større forløb (altså som et blended forløb) eller forløb, der står alene. I forbindelse med disse digitaliserede forløb oplever jeg stor forskel på, hvordan eleverne modtager dem. Nogle elever oplever forløbet som lærerigt og tilpas udfordrende, mens andre elever er frustrerede over, at det er for svært og krævende for dem. Elevernes forudsætninger for at lære er altså forskellige og jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan jeg kan tage højde for dette ved at udnytte de muligheder for differentiering, der findes i vores platform Moodle.

Rammerne for forløbet
Vi har på Niels Brock en strategi om at digitalisere 20 % af undervisningen ved at indføre såkaldte fuldt digitaliserede dage. Disse kan enten fungere som et fuldt digitaliseret forløb indsat mellem almindelige fysiske undervisningsblokke, eller de kan fungere som blendede forløb, hvor dagen indgår som et element i et større forløb. 

Forløbets varighed er 3 x 100 minutter på samme dag (+ 100 minutters opfølgende modul). Det er et asynkront digitaliseret forløb, hvor eleverne skal kunne sidde hjemme og arbejde individuelt med materialet.

Dette forløb er et digitaliseret forløb, som jeg dog følger op på med et fysisk modul, hvor eleverne deler deres erfaringer og vi også i fællesskab samler op. Dette har jeg valgt for at kvalificere elevernes besvarelser og for at give dem en form for feedback, som Moodlesystemet og de digitaliserede dage, endnu ikke giver mulighed for. Netop da det er et asynkront forløb.

Vi kan i princippet ikke lave det som gruppearbejde, da eleverne skal kunne sidde hjemme og lave det.

Elevernes forudsætninger

Elevernes forudsætninger

Sociale forudsætninger:

• Elevgruppen vil på vores skole altid være særligt varierende, da vi underviser voksne elever. Det vil i praksis sige elever i alderen 20-60. Der er altså som regel også en stor spredning i alder, der kan betyde noget for modenhed, selvstændighed, IT-færdigheder osv. 
• Ofte er der en overvægt af kvinder 
• Ofte en spredning i etnicitet
  

Faglige forudsætninger:

• Med aldersspredningen kommer der også en stor varians i elevernes uddannelsesbaggrund. Nogen har taget flere år på det almindelige gymnasium eller HHX og har derfor fagligt set en god ballast i forhold til at arbejde selvstændigt og med skriftlige opgaver + evt. genkendelighed i stoffet. Andre har en del år med erhvervserfaring, fx som SOSU-medhjælper. For flere af eleverne er det lang tid siden, de har haft dansk, for nogen går det helt tilbage til folkeskolen. Der derfor stor faglig spredning på de konkrete fagspecifikke færdigheder, men også generelle ”skole-paratheds-evner”. 
• Læse-/skrivefærdigheder: Der er i klasserne ofte en del elever med ordblindhed eller lignende, som hindrer dem i at arbejde selvstændigt og med skriftlige opgaver. Den tid, de tager om arbejdet, vil derfor som regel være længere end de andre elevers tidsforbrug.
  

Hvor ligger problemet?
Eleverne har for forløbet givet feedback på deres oplevelse af forløbet. De er blevet spurgt ind til:
På en skala fra 1-10, hvor meget synes du, du har fået ud af dagen i forhold til hvad du havde forventet?
Eleverne kunne skrive en kortere tekst under ”Kommentarer til forløbet”

I feedbacken er der en del, der giver udtryk for, at forløbet har været meget presset for dem – det var nye begreber for mange af dem og de gav også udtryk for manglende tid:

Andre har haft en mere positiv oplevelse af forløbet, selvom de synes det har været udfordrende.

Udfordringerne ligger altså i:
Tidspres for flere af eleverne.

• Dels fordi begreberne for mange af eleverne er nye. Særligt begreberne i quizzerne hvor eleverne dels læser om begreberne, laver øvelser og reflekterer over anvendelsen af begreberne (fx fordele og ulemper ved dem). Det gør, at de mange nye indtryk betyder at de skal bruge mere tid på at læse om stof, der er nyt for dem for herefter at anvende dem i en samlet kommunikationsanalyse. For andre er udfordringen helt tilpas. 
• Dels fordi nogen af eleverne er ordblinde, som betyder at de generelt er meget langsomme læsere.
  

Problemstilling
Hvordan kan jeg i højere grad differentiere / tage højde for elevernes forskellige forudsætninger i forbindelse med e-læringsforløb?

Læringsteori
Jeg læner mig op ad Knud Illeris læringsteori, der bl.a. ser læring som en dynamisk proces mellem indhold og drivkraft. Det er netop også dette aspekt ved læringen, som jeg vil fokusere på – og særligt hvordan jeg ved at justere indholdet kan påvirke elevernes drivkraft.

• Ifølge Illeris’ forståelse af læringens processer og dimensioner er bl.a. elevens drivkraft (motivation, følelser og vilje) et afgørende element i læringsprocessen. Da eleverne er på egen hånd i de digitale forløb er denne dimension i læringsprocessen særligt udsat, da elever kan miste den mentale energi, som læringen kræver, hvis de oplever frustration over manglende tid og evne til at gennemføre forløbet.

Andre teoretiske perspektiver [hvor meget skal jeg skrive her? Må jeg gerne inddrage det, hvis jeg ikke skriver det i synopsis?]:

• Rapporten ”Læring der rykker” fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik: der er fire faktorer, der i særlig grad har betydning for at skabe motivation og engagement for læring. Bl.a. Mestring læring og progression, der handler om den individuelle elevs oplevelse af mestring og progression, herunder elevens mulighed for at arbejde med personlige læringsmål (elevperspektiv) 
• Lidt om Banduras begreb om selfefficacy

Hvor meget teori om differentiering skal nævnes i min synopsis?

• Klafki (fra artiklen ”Hvorfor er det så svært at differentiere?”) 
• Kan jeg nævne som teori Karin Svejgaard? Jeg kan jo ikke gennemføre hendes rød, gul, grøn – som den er tiltænkt med varierende støtte fra underviseren.  
• Skal jeg have noget fra e-differentieringsmodellen med?

Didaktisk model
Den eDidaktiske overvejelsesmodel: bl.a. fokus på elevernes forudsætninger.
Her kan jeg evt. have fokus på elevforudsætninger (her er et skema, jeg kan udfylde)
[jeg forstår ikke helt det med konstruktivistisk læringssyn i forhold til vores digitale forløb – skal jeg lægge mig fast på én? Hvor meget skal jeg i dybden med det?]

Valg af teknologi
Differentieringsmuligheder i LMS-systemet Moodle (gruppevalg, betinget adgang, evt. logbog) [Hvad skal jeg skrive her: Mitnielsbrock? Og så nævne de forskellige funktioner: differentiering gennem elevernes aktive gruppevalg, betinget adgang og logbog?]

Hvad vil jeg fokusere på og hvordan skal det fungere? (under udarbejdelse)
Differentiering af arbejdet med sproglige virkemidler (fungerer som quiz). Quizzerne består både af læsning af teori, øvelser, fortolkningsspørgsmål. Jeg tænker, at eleverne skal vælge sig ind på et niveau - ud fra klare mål, sat af mig (deres selvevaluerede erfaring og måde at lære på). Det kan arrangeres gennem funktionen grupper og betinget adgang, hvor der åbnes op for noget forskelligt alt efter, hvad eleverne vælger sig ind på.

Ud fra det, jeg har overvejet, differentierer jeg på flere områder

• Elevdifferentiering: (ved at ikke alle får det samme materiale og dermed ikke præcis de samme mål, om end det er inden for samme område). Samtidig overvejer jeg også at differentiere på taksonomisk niveau. Materialet differentieres også i og med at jeg tænker, at de ”læsesvage” elever i højere grad skal have korte videoer. 
• Der er vel også et element af undervisningsdifferentiering ved at jeg laver forskellige versioner af samme quiz (samme mål, forskellig metode).
  

Jeg kan også lægge et chatrum ind til eleverne, hvor de kan hjælpe og støtte hinanden. Evt. kun til kategori 1 og/eller 2. På denne måde kan eleverne støtte sig op ad hinanden, når der er behov, og forskellen på det og fx Messenger, som eleverne kender i forvejen er, at jeg kan monitorere det og følge deres proces.