Wiglog

Her er mine foreløbige tanker - det, som jeg mener er relevant for at forstå min problemstilling. Du kan evt. også bare læse det, jeg har markeret med rødt , som er mine spørgsmål til vejledningen. Kontekst og læringsteoretisk problemstilling (samme som sidst) Jeg underviser på det studieforberedende år på EUX merkantil for voksne. Som en del af vores skoles digitaliseringsprincip, skal eleverne gennem året have flere digitale dage, dvs. dage hvor de sidder hjemme og arbejder med digitale forløb, der enten er en del af et større forløb (altså som et blended forløb) eller forløb, der står alene. I forbindelse med disse digitaliserede forløb oplever jeg stor forskel på, hvordan eleverne modtager dem. Nogle elever oplever forløbet som lærerigt og tilpas udfordrende, mens andre elever er frustrerede over, at det er for svært og krævende for dem. Elevernes forudsætninger for at lære er altså forskellige og jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan jeg kan tage højde for dette ved at udnyt

Kontekst og læringsteoretisk problemstilling Jeg underviser på det studieforberedende år på EUX merkantil for voksne. Som en del af vores skoles undervisningsprincip, skal eleverne gennem året have flere digitale dage, dvs. dage hvor de sidder hjemme og arbejder med digitale forløb, der enten er en del af et større forløb (altså som et blended forløb) eller forløb, der står alene. I forbindelse med disse digitaliserede forløb oplever jeg stor forskel på, hvordan eleverne modtager dem. Nogle elever oplever forløbet som lærerigt og tilpas udfordrende, mens andre elever er frustrerede over, at det er for svært og krævende for dem. Elevernes forudsætninger for at lære er altså forskellige og jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan jeg kan tage højde for dette ved at udnytte de muligheder for differentiering, der findes i vores platform Moodle. [De nye teknologier, som vi bliver bedt om at anvende giver nogle fordele, men også udfordringer, fx at jeg som underviser ikke er der til at rå

Jeg har lavet en Kahoot om oplysningstiden, som skal fungere som evalueringsværktøj. Oprindeligt var quizzen formet som et Jeopardyspil, hvor eleverne opdeltes i to store hold. Fordelen ved Kahoot er, at man bibevarer det sociale aspekt ved quizzen, samtidig med at alle elever aktiveres, ikke kun dem der "tør" sige noget på klassen. Jeg har fundet ud af at nogle af spørgsmålene er for tvetydige - og dermed lægger spørgsmålene op til flere svarmuligheder, hvilket kan virke forvirrende. Disse skal jeg altså rette til.

Jeg har i dag leget lidt med QR-koder. Jeg tænker, det kunne være i forbindelse med et repetitionsforløb, fx hvor eleverne skal repetere de litteraturhistoriske perioder. Eleverne kunne inddeles i grupper og selve repetitionen kunne have præg af en skattejagt. Fx kunne der være en QR-kode med en video af mig, der stiller et spørgsmål eller viser et billede. Eller jeg kunne fx placere en QR-kode på et træ med et spørgsmål om forskellen på opfattelsen af natur i det moderne gennembrud og romantikken. Tanken er, at det kan virke motiverende for eleverne at repetitionen fungerer som en skattejagt + konkurrence. Her har jeg indlejret en video om romantikken som et forsøg på at anvende QR-koder. Dog mener jeg, at det primært giver mening, i de tilfælde hvor man rykker undervisningen ud af klasselokalet - eller i det mindste laver poster. Og her har jeg prøvet at indsætte en placering på et kort:

Her er mine refleksioner over, hvordan man kan anvende IT-redskaber til at øge transfer i undervisningen. Transfer forstået på den måde, at eleverne Et forsøg på nær transfer Videoer (hvor fx underviseren spiller rollen som virksomhedschef) kan bruges til at simulere en situation, hvor eleverne skal arbejde problemløsningsorienteret. Det kunne fx være en situation, hvor eleven af sin ”chef” får at vide, at virksomheden har modtaget en række klager. Elevens opgave er nu at skrive et simuleret facebookopslag/pressemeddelelse som et forsvar til klagerne. Det producerede skal tage udgangspunkt i kommunikationsmodellen og andet teoretisk materiale. På den måde skabes der måske transfer i forhold til, at eleverne oplever situationer, som de kan komme til at opleve på en arbejdsplads.  Virkelighedsnær transfer, fjern transfer En specifik opgave, som jeg har anvendt i min undervisning, har omhandlet storytelling. Denne opgave var i forbindelse med et forløb om virksomheders kommunikation

I modul 5 har vi beskæftiget os med begrebet transfer. I denne forbindelse har jeg diskuteret med min kollega Erik om, hvordan vi forsøger at skabe betingelser for, at der kan ske transfer i vores undervisning. Du kan se Eriks overvejelser ved at trykke her - mine overvejelser følger nedenfor.   I danskfaget arbejder vi helt konkret med kommunikationsmodellen, som basis for deres forståelse af hvilke faktorer, der spiller ind, når man skal lave vellykket kommunikation. Dette er kompetencer de direkte kan anvende som kontorelev, hvor det er et krav, at man kan målrette sin kommunikation. Jeg kunne dog godt gøre selve undervisningen mere ”lig” en praksissituation, fx lade dem skrive en mail som modsvar til en kollegas mail. Eller lade dem aktivt og produktivt arbejde med kampagner på fx sociale medier. En begrænsning i forhold til transfer i dansk er, at vi er underlagt meget faste rammer og krav fra HHX-bekendtgørelsen. Her spiller litteratur en meget stor rolle, og her synes j

I modul 4 har vi undersøgt, hvilken læringsstil vi hver især har. Man kan hhv. være: Aktivisten Reflektoren Pragmatikeren Teoretikeren Jeg var 100 % teoretiker og delvist pragmatiker og reflektor. Interview i grupper  Vi har i grupper diskuteret og interviewet hinanden angående forskellige læringsstile og tilhørende passende/givende digitale medier. Denne diskussion har vi samlet på denne Padlet